Snurretoppen er en nyetableret institution, med åbning august 2019. Derfor er denne læreplan skrevet med udgangspunkt i de værdier og perspektiver som institutionen skal bygge på. Når alt personale er ansat, vil perspektivplan og læreplan blive genbesøgt og kontinuerligt opdateret.

Barnesyn

Når børn fødes, er de kompetente, sociale, nysgerrige, eksperimenterende, skabende og kommunikerende. I Snurretoppen er det vores vigtigste opgave at møde hvert enkelt barn med et anerkendende og ressourceorienteret mindset. Børn er forskellige og har forskellige forudsætninger, men de gør alle sammen det bedste, de kan. Vores opgave er med udgangspunkt i deres ressourcer og med blik for deres nærmeste udviklingszone at støtte dem i deres proces imod trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Barndommen er ikke bare et forstadie til noget andet og vigtigere – barndommen har værdi i sig selv, og vi vil gerne være garanter for det gode børneliv! Vi prioriterer et miljø, hvor glæden springer én i øjnene. Med nærvær, omsorg og oprigtig interesse fra de vigtige voksne i institutionen, skal børnene føle sig set og forstået som individer og samtidig som uundværlige brikker i fællesskabet.

Læring hele dagen

Vi ønsker i Snurretoppen at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk læringsmiljø, som inspirerer og motiverer til leg, fysisk aktivitet, kreativitet, musik og meget andet. Rummenes indretning og personalets smittende engagement indbyder til at prøve, udforske og eksperimentere -både i forhold til til sin egen formåen, men også i forhold til forståelsen af de sociale spilleregler, naturen  og samfundet.

Gennem en kombination af planlagte pædagogiske aktiviteter, fri leg og daglige tilbagevendende rutinesituationer præsenteres børnene for ny viden og nye muligheder for at forstå og mestre stadig flere aspekter af deres eget liv. Vi er meget opmærksomme på at differentiere læringsindholdet, så det imødekommer det enkelte barns interesser, kompetencer og kognitive niveau.

Selvhjulpenhed er et vigtigt læringsmål både i vuggestue og børnehave. Vi prioriterer tid og nærvær til at vente og guide, mens børnene prøver selv. Det giver stor tilfredsstillelse for børnene at kunne selv og at kunne hjælpe til.

Det er desuden en bevidst prioritering i Snurretoppen at tænke fysisk aktivitet, motorik og bevægelse ind i alle de læringssammenhænge, hvor det giver mening. Nyere forskning peger på, at bevægelse ikke alene skaber glæde, men også fremmer indlæring. Børn i 0-6 års alderen er pr. definition aktive, og de lærer med hele kroppen og alle sanser. Vi skal derfor ikke  begrænse os til stillesiddende ensvejsformidling, men tænke kreativt, aktivt og ud af boksen, så børnene motiveres til deltagelse og læring.

Legen i centrum

Legen er børnenes vigtigste aktivitet. Det er her, de imiterer, konstruerer og eksperimenterer. 

Vi vil indrette de fysiske rammer og planlægge den daglige struktur, så legen får de bedst mulige betingelser – både børnenes frie leg og de voksenstøttede og vokseninitierede legeaktiviteter.  Legen er ikke bare tidsfordriv, den er en uvurderlig kilde til læring og udvikling:

Børneperspektivet

Ved så ofte som muligt at tage udgangspunkt i børnenes interesser og følge deres initiativer, sikrer vi, at pædagogikken bliver relevant, og at læringsindholdet giver mening.

Det er vigtigt for selv små børns demokratiske dannelse at opleve, at deres mening bliver hørt og respekteret. Vi vægter derfor at give børnene medbestemmelse og medindflydelse på deres hverdag i institutionen.

Mindst hvert tredje år vil vi gennemføre en børnemiljøvurdering, hvor børneperspektivet inddrages i en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i institutionen.

 

Børnefællesskaber – relationsdannelse

En af de største styrker i Snurretoppen er, at huset rummer både vuggestue og børnehave. Børnene har uanset alder og udviklingstrin nogen at spejle sig i. De store lærer at passe på og hjælpe de små, og de er samtidig uvurderlige rollemodeller for de små i forhold til, hvordan man navigerer i institutionens rutiner og sociale relationer. Generelt vægtes arbejdet for at styrke børnefællesskabet og børnenes venskaber meget højt. Alle børn har ret til en ven og til at føle sig inkluderet i fællesskabet med de andre.

 

Tidlig opsporing – børn i udsatte positioner

I Snurretoppen er der plads til alle. Geografisk er institutionen placeret i et område med stor etnisk diversitet og en blanding af både ressourcestærke og socialt belastede familier. Vi modtager alle børn og deres familier med åbenhed og prøver allerede ved opstartssamtalen at gå i dialog om, hvorvidt det pågældende barn har brug for en særlig indsats i forhold til f.eks. sproglig udvikling, motorik, kultur, robusthed eller andet.

I Snurretoppen  har vi et tæt samarbejde med Aalborg kommune og har mulighed for at trække på en lang række eksperter, hvis vi vurderer et behov for faglig sparring ift. de enkelte børn, herunder bl.a. ergo- og fysioterapeuter, tale- hørekonsulenter, tværfagligt team mfl.  Alle børn kan være sårbare i perioder og kan i kortere eller længere tid have brug for ekstra omsorg og støtte fra de voksne i institutionen. Vi vurderer i de situationer i tæt dialog med forældrene, hvad barnet har brug for.

 

Systematisk evalueringskultur

Vi evaluerer løbende på strukturen, relationerne og det pædagogiske indhold for at sikre høj kvalitet og kontinuerlig udvikling.  På personalemøderne arbejder vi bl.a. med ”Redskab til selvevaluering” for at sikre, at det daglige arbejde sker inden for rammerne og visionerne i indeværende læreplan.

 

De 6 læreplanstemaer

1. Alsidig personlig udvikling

Overordnede mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af bl.a. alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Konkrete mål – vuggestue:

Børnene er trygge og trives.

Børnene har gode relationer til både deres jævnaldrende og de voksne i institutionen.

 

Metoder – vuggestue:

Vi vil være nærværende og omsorgsfulde i forsøget på at skabe trygge og tillidsfulde relationer til alle børn. Vi vil opmuntre, støtte og trøste – fjolle, grine og spejle børnenes følelser. 

Vi vil hjælpe børnene med at se hinanden og løfte børnenes initiativer op, så de bliver synlige for de andre børn. 

Vi vil deltage i børnenes leg og hjælpe med at sætte ord på og binde legen sammen for børnene, indtil de kan selv.

 

Tegn – vuggestue:

Børnene er glade og udvikler sig. 

Børnene søger de voksne og er trygge i afleveringssituationen. 

Børnene interagerer med hinanden, leger sammen eller ved siden af hinanden, kommunikerer med sprog og mimik. 

Børnene efterspørger deres ven.

 

Konkrete mål – børnehave:

At kunne være i centrum.

At kunne vente på tur.

 

Metoder – børnehave:

Børnene opfordres (eksempelvis til samling eller i forbindelse med spisning) til på skift at fortælle eller vise noget. Hvis det er svært, hjælper, støtter og supplerer den voksne.

De børn, som ikke er i centrum, hjælpes til at sidde stille og lytte uden at forstyrre eller afbryde.

De voksne er gode rollemodeller

for samtale og turtagning.

 

Tegn – børnehave:

Børnene føler sig trygge nok til at være i centrum og tale foran deres kammerater og de voksne i børnehaven.

Børnene kan lytte uden at afbryde.

Børnene viser interesse og spørger ind til hinandens fortællinger. 

 

2. Social udvikling

Overordnede mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource og som bidrager til demokratisk dannelse.

 

Konkrete mål – vuggestue:

At børnene lærer at dele

At børnene lærer at sige til og fra på en hensigtsmæssig måde.

 

Metoder – vuggestue:

Vi voksne hjælper i konfliktsituationer ved, at: sætte ord på børnenes følelser/ opfordre de større vuggestuebørn til selv at bruge deres ord, tilbyde et andet tilsvarende legetøj, forsøge at vække empati hos barnet.

Vi lærer børnene at sige nej og respektere et nej.

 

Tegn – vuggestue:

At der er færre fysiske konfrontationer.

At konfliktsituationer løses på en konstruktiv måde.

At vuggestuebørnene har gode og respektfulde relationer.

 

Konkrete mål – børnehave:

At børnene forstår og respekterer forskellighed.

 

Metoder – børnehave:

Pædagogerne arbejder sammen med børnene med begreberne ”ens” og ”forskellig".

Der planlægges en temauge om forskellige lande/ kulturer med særligt fokus på de nationaliteter, som er repræsenteret i institutionen. Her er blandt andet fokus på mad, sprog, flag, traditioner og så videre.

 

Tegn – børnehave:

Børnene behandler hinanden med respekt

Børnene er bevidste om, at man sagtens kan være venner, selvom man ser forskellige ud, har forskelligt tøj og så videre.

 

3. Kommunikation og sprog

Overordnede mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

Konkrete mål – vuggestue:

At børnenes generelle sproglige udvikling stimuleres. 

Børnene lærer at sætte ord på grundlæggende følelser og behov.

 

Metoder – vuggestue:

Vi tilbyder et sprogligt læringsmiljø, hvor vi leger med sproget i mange sammenhænge:

Voksne inviterer børnene til dialog og udvider børnenes eget sprog. Vi leger med rim og remser, synger, øver ordforråd  i konkrete daglige sammenhænge, læser med børnene, spiller spil osv.

Vi spejler og sætter ord på børnenes følelsesmæssige udtryk: vred, glad, ked af det, bange og så videre.

De voksne tilbyder børnene ord for det, de oplever: sjovt, spændende, træt, sulten og så videre.

 

Tegn – vuggestue:

Vi hører, at børnene leger med sproget i hverdagen. Spontant leger med små rim og remser, synger, leger med ord.

Vi hører børnene sætte ord på deres følelser, oplevelser og behov.

 

Konkrete mål – børnehave:

At børnenes generelle sproglige udvikling stimuleres. 

At børnene lærer at sætte ord på tanker, følelser og behov i konkrete sammenhænge. 

At børnene lærer at anvende sprog som redskab til at indgå i konkrete sociale sammenhænge med andre børn og voksne.

 

Metoder – børnehave:

Vi tilbyder et sprogligt læringsmiljø, hvor vi leger med sproget i mange sammenhænge: 

Voksne inviterer børnene til dialog og udvider børnenes eget sprog. Vi leger med rim og remser, synger, øver ordforråd  i konkrete daglige sammenhænge, læser med børnene, spiller spil og så videre. 

Vi spejler og sætter ord på børnenes følelsesmæssige udtryk: vred, glad, ked af det, bange og så videre.

 

Vi guider børn at bruge deres talesprog i leg med andre børn og i vokseninitierede aktiviteter: 

Vi støtter børnene i at sætte ord på deres handlinger, initiativer, ønsker og ideer i legen. 

Vi støtter børnene i at fortælle sammenhængende om ting, de har oplevet.

 

Tegn – børnehave:

Vi hører at børnene leger med sproget i hverdagen. Spontant leger med rim og remser, synger, leger med ord. 

Vi hører, at børnene bruger deres sprog aktivt i sociale sammenhænge, både i leg med andre børn og i kontakt med voksne. 

 

4. Krop, sanser og bevægelse

Overordnede mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Børnene fortæller små historier om ting, de har oplevet både i børnehaven og hjemme.

 

Konkrete mål – vuggestue:

At der sker en naturlig progression i børnenes motoriske færdigheder – ligge på maven, rulle, krybe, kravle, stå, gå, løbe og hoppe.

At børnene udvikler bevægelsesglæde.

At børnene kender og kan benævne forskellige kropsdele (arme, ben, mave, hænder, fødder, næse, ører, øjne og så videre) for herigennem at få en øget kropsbevidsthed.

 

Metoder – vuggestue:

De voksne i vuggestuen er på gulvet sammen med børnene, de støtter, opmuntrer og motiverer børnene til motorisk progression og udvikling.

Børnene præsenteres dagligt for sansemotoriske stimuli og varierede bevægelsesaktiviteter.

De voksne peger på og benævner barnets kropsdele eksempelvis ved bleskift og ved af- og påklædning.

Der synges forskellige fagtesange om kroppen, hvor de forskellige kropsdele og deres funktioner benævnes (for eksempel ”Tommelfinger” og ”Hoved, skulder, knæ og tå”).

 

Tegn – vuggestue:

Børnene udvikler sig og mestrer efterhånden flere kropslige færdigheder. 

Børnene efterspørger bevægelsesaktiviteter. 

Børnene har et øget kendskab til kroppen og kan benævne de forskellige kropsdele.

 

Konkrete mål – børnehave:

Vi vil give børnene mulighed for at opleve glæden ved at bruge deres krop, både i sammenhænge der giver mulighed for bevægelse og i ro og fordybelse.

Vi vil stimulere børnenes finmotoriske og grovmotoriske udvikling.

 

Metoder – børnehave:

Vi vil indendørs indrette rum, hvor der er mulighed for hhv. bevægelse og ro og fordybelse.

Vi vil indrette legepladsen, så den inviterer børnene til at eksperimentere med bevægelse og fysisk aktivitet.

Vi vil bruge den omkringliggende natur, hvor naturlige forhindringer udfordrer og stimulerer børnenes fysiske og motoriske udvikling.

Vi vil igangsætte aktiviteter; både indendørs, på legepladsen og på ture, som udfordrer og stimulerer børnenes både grovmotoriske og finmotorisk udvikling.

 

Tegn – børnehave:

Vi ser, at børnene eksperimenterer med både fin- og grovmotoriske aktiviteter.

Vi ser, at børnene udtrykker glæde ved at bruge deres krop.

Vi ser, at børnene har lyst til at øve sig i at bruge deres krop.

Vi ser, at børnene gradvist udvikler tro på sig selv og gradvist udvikler kontrol over deres krop på et alderssvarende niveau.

 

5. Natur, udeliv og science

Overordnede mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres verden, så børnene får erfaringer med at kende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder begyndende matematisk opmærksomhed.

 

Konkrete mål – vuggestue:

At børnene kender til forskellige naturfænomener og forskelligt vejr.

At børnene udviser interesse og respekt for de dyr og den natur de møder.

 

Metoder – vuggestue:

Vejret både italesættes og opleves på egen krop. For eksempel. ved at hoppe i vandpytter, mærke vinden på kinderne eller solen, der varmer.

Børnene er ude så ofte som muligt, og her er der tid til at dvæle ved både små og store opdagelser i naturen.  De voksne støtter og stimulerer børnenes naturlige nysgerrighed og supplerer med viden. 

De voksne er gode rollemodeller for, hvordan man behandler dyrene og naturen.

 

Tegn – vuggestue:

Børnene taler om vejret – og de ved måske, hvilken påklædning det pågældende vejr kræver.

Børnene kan lide at være i naturen.

Børnene behandler små og store dyr med respekt.

 

Konkrete mål – børnehave:

At børnene føler glæde ved at færdes i naturen.

At børnene får forståelse for vigtigheden af at værne om naturen og  miljøet - og undgå at svine.

 

Metoder – børnehave:

De voksne går forrest og udviser entusiasme og glæde ved at færdes i naturen.

De voksne følger børnenes optagethed og tager sig tid til sammen at udforske naturen og elementerne.

Vi samler affald i naturen, når vi er på tur, og deltager i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.

 

Tegn – børnehave:

Børnene efterspørger ture ud i naturen.

Børnene samler på eget initiativ affald op, når de støder på det i naturen.

 

6. Kultur, æstetik og fællesskab

Overordnede mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnene engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Konkrete mål – vuggestue:

At børnene oplever glæde ved sang, dans og musik. 

At sang, dans og musik bidrager til en fællesskabsfølelse i børnegruppen.

 

Metoder – vuggestue:

Vi vil bruge sang og musik både som katalysator for fysisk aktivitet – hop, dans og fagter og samtidig også til afslapning og mindfulness. 

Vi vil synge om børnenes navne, så børnene lærer hinandens navne at kende. 

Vi vil både synge, høre musik og spille på instrumenter for herigennem at stimulere børnenes lydlige og rytmiske opmærksomhed. 

De voksne vil gå forrest og være smittende i deres begejstring for sang, dans og musik.

 

Tegn – vuggestue:

Børnene har lyst til at deltage i musiske aktiviteter.

Børnene synger og danser spontant.

Børnene kender hinandens navne og bemærker, hvis nogen fra gruppen mangler.

 

Konkrete mål – børnehave:

At børnenes nysgerrighed og kreativitet vækkes gennem arbejdet med forskellige materialer og processer.

At børnenes kan udtrykke det, de ser og det, de tænker.

 

Metoder – børnehave:

Vi vil sørge for, at der er materialer tilgængelige for børnene, som muliggør kreativ udfoldelse.

Vi vil inddrage en bred vifte af materialer og udtryksformer i de planlagte pædagogiske aktiviteter med børnehavebørnene (f.eks. trylledej, maling, farveblyanter, kul, stof, pap, træ, tapetklister og så videre).

Vi vil opmuntre til nysgerrighed og kreativitet.

Vi vil spørge ind til og vise interesse for det børnene producerer.

Vi vil besøge Kunsten for at give børnene mulighed for at opleve forskellige kulturelle udtryksformer.

 

Tegn – børnehave:

Børnene tegner dem selv, deres verden eller produkter af fri fantasi. 

Børnene er deltagende i - og opslugte af de forskellige kreative processer. 

Børnene er ikke hæmmede i deres udtryk, men tør prøve.